English German French Russian Danish Dutch
FORSIDE KONTAKT OS PRESSEN BEREGNINGSPROGRAM
Systemet Sådan virker det Nøglefaktorer Eksempler på omkostninger Resultatet Væsentligste fordele De forskellige afgrøder
Systemet
Alle landmænd er på jagt efter muligheder, der kan reducere deres omkostninger og øge effektivitet i alle afgrøder.
Efter fire års intensivt udviklingsarbejde i samarbejde med landmænd i flere europæiske lande og universiteter med speciale i landbrug er der udviklet en ny metode, som har fået navnet Stub Management. Formålet med den nye metode er at opnå en billigere og bedre dyrkning af en lang række afgrøder – blandt andet sker der en hurtigere omsætning af planterester, og færre sygdomme overføres fra afgrøde til afgrøde samt en bedre udnyttelse at de næringsstoffer der er i stubresterne, i særdeleshed kvælstof.

Traditionel management af stub og afgrøderester i de konventionelle landbrugsafgrøder har haft mejetærskeren som den primære og ofte eneste maskine. Normalt bliver der høstet med lav stub forholdsvis tæt på jorden, hvorefter mejetærskerens snitter og avnespreder efterfølgende spreder materialet over arealet i skærebordets bredde. Denne fremgangsmåde er dyr. Der bruges nemlig op til 120 hestekræfter af motorens samlede ydelse blot for at drive halmsnitteren i en stor mejetærsker. Det svarer ofte til 20 procent eller mere af den samlede motorydelse. Det betyder også et højt forbrug af brændstof og betydelig større slitage.

Stub Management benytter sig i stedet for mejetærskeren af en højt ydende afpudser, der både klipper stubben ned til lige over jordoverfladen og i samme arbejdsgang spreder afgrøderesterne over hele arealet. Systemet øger mejetærskerens kapacitet, giver et lavere totalforbrug af brændstof, giver mindre slid på mejetærskeren og øger hastigheden på omsætningen af planteresterne. Dermed bliver der også flere næringsstoffer til rådighed for næste afgrøde, og færre sygdomme overføres.