|
|
|
|
|
|
|
|
Stubhøjden – en nøglefaktor |
|
Forsøg viser klart, at valg af stubhøjde har en dramatisk
indflydelse på mejetærskerens præstationer. Desto højere skærebordet afklipper afgrøden,
desto mindre halm skal mejetærskeren håndtere, og derfor øges den kapacitet betragteligt.
Ved blot at hæve skærebordet med 10 cm øges mejetærskerens kapacitet med 20 procent.
Ved blot at hæve skærebordet 10 cm er der op til 40 procent mindre halm, der skal
tærskes gennem mejetærskeren. Det øger selvsagt kapaciteten af tærskningen og letter
udskillelsen betydeligt. Mejetærskerpiloten har også nemmere ved at køre stærkere,
hvilket i sig selv øger kapaciteten betydeligt med den fordel, at der også bruges
betydeligt mindre brændstof.
En højere stub betyder desuden, at der bliver flere høsttimer til rådighed, og at
der samtidig kan høstes med et mindre indhold af vand i afgrøden – når alt andet
er lige. Dermed er der mulighed for at komme tidligere i gang om morgenen og mulighed
for at køre længere om aftenen. Det sænker også omkostningerne til tørring af afgrøderne.
I forbindelse mad salg af halmafgrøden, er en anden relevant fordel ved at køre
med høj stub, at halmen fra mejetærskeren ligger højere og dermed tørrer hurtigere
– hvilket er en fordel, hvor den skal presses.
|
|
|
|
|
|
|