|
|
|
|
|
|
|
|
Eksempler på omkostninger |
Landmænd i Tyskland, der har deltaget i forsøgene og den
øvrige forskning udført af Universitetet i Dresden, har erfaret, at de i egne forsøg
har kunnet mindske deres omkostninger til mejetærskning med op til 280 kroner pr.
hektar ved at bruge Stub Management. I egne forsøg brugte landmændene mejetærskere
med 30 fods skærebord, og hvor de tidligere satte en stub på cirka 15 cm øgede de
stubhøjden op til cirka 35 cm.
Som ved forsøgene gennemført af universitetet var der en stor nu-og-her effekt af
Stub Management. Landmændene kunne således konstatere, at forbruget af brændstof
til mejetærskeren gik ned fra
20 liter til 12 liter pr. hektar.
Samtidig erfarede de, at kapaciteten gik op fra 3,6 til 5,4 hektar i timen, hvilket
gav den anførte totale besparelse på 280 kroner pr. hektar. Omkostningen til at
køre med en 9,1 meter bred afpudser trukket af en 150 kW (200 hk) traktor inklusive
brændstof (5,95 kr./l) blev beregnet til 75 kroner pr. hektar. Afpudseren fordrede
2,5 liter brændstof pr. hektar og kom over 12 hektar i timen.
Ved at gå over til Stub Management kommer det til at tage kortere tid sammenlagt
at høste og efterfølgende slå stubben af, end det normalt i sig selv vil tage at
høste med lav stub – fordi mejetærskningen går så meget hurtigere. Som en grundregel
er den sparede mejetærskertid stort set den samme som den tid der efterfølgende
skal anvendes til afpudsning. Men! mejetærkning foregår oftest med 2 enheder – kornvogn
med traktor og mejetærsker. I den forbindelse er tidsbesparelsen meget stor, idet
mejetærskeren nu står stille, og traktoren fra kornvognen anvendes til afpudseren.
I en undersøgelse baseret på høst af 720 hektar, som det normalt tager 200 timer
at høste (ved 3,4 hektar pr. time og 15 cm stub), viste det sig, at det kun tog
133 timer at høste det samme areal med en stubhøjde på 35 cm. Herved blev der i
alt sparet 134 timer i høst (mejetærsker + kornvogn) Afpudsning og opblanding med
en 9,1 meter afpudser med en kapacitet på 12 hektar pr. time tog 60 timer – så der
blev sparet i alt 73 timer. Udover tidsfordelen og en del sparet brændstof kunne
landmanden desuden se andre betydelige fordele ved Stub Management. Siden forsøgene
blev igangsat i 2007 har det således vist sig, at afgrøderesterne omsættes hurtigere,
der er mindre svampetryk og hurtigere fremspiring af ukrudtsfrø. Det er alt sammen
med til at billiggøre og forbedre etableringen af den efterfølgende afgrøde.
En anden væsentlig fordel er, at risikoen for at køre fremmedlegemer som især sten
ind i mejetærskeren, bliver væsentligt formindsket, erfarede landmændene, da de
gik over til at sætte højere stub.
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|